Jørn Nielsen

Jørn Nielsen

Jeg arbejder i PsykCentrums afdeling i Vejle.
Jeg er Psykolog, cand.pæd.psych. fra 1986 og Ph.d. fra 1996. Jeg er autoriseret psykolog af Psykolognævnet og godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi af Dansk Psykologforening.
Jeg har overenskomst med den offentlige sygesikring og modtager henvisninger fra egen læge og fra socialforvaltning, arbejdspladser m.v. Desuden er jeg en del af forsvarets netværk af psykologer.
Mit arbejde omfatter en bred vifte primært med udgangspunkt i børn, unge og familier i udsatte positioner. Jeg laver undersøgelser, behandling/samtaler, konsultationer, supervision, undervisning, arbejdspladsudvikling samt udvikling af teori og metode.
Blandt andet er jeg optaget af, hvorledes forbindelsen mellem det såkaldt specielle og det såkaldt almindelige område kan etableres.

Mine faglige interesser ligger primært indenfor det kliniske, social-  og specialpædagogiske område. Jeg har gennem flere år arbejdet med børn med diagnoser og med børn, unge og familier i udsatte positioner. Desuden er jeg optaget af, hvorledes sociale og kulturelle, samfundsmæssige forhold spiller ind på menneskers liv.
Gennem årene har jeg skrevet bøger og artikler om børn, unge, familier og samspillet med det offentlige system.
Privat bor jeg i Vejle med min hustru, Anette, og vores lille søn, Elias, på to år.

Inspirationskilder

Som psykolog er grundantagelsen i mit arbejde er, at mennesker ønsker at udvikle sig og har mulighed for at ændre deres livssituation ud fra foretrukne værdier. Problemer ses derfor som invitationer til udvikling og forandring. Inspirationen hertil kommer fra G. Bateson, Peter Lang, David Campbell, Tom Andersen, G. Cecchin samt mine kolleger i PsykCentrym.
På denne måde er jeg en del af en transdisciplinær videnskabstradition med rødder i systemiske og socialkonstruktionistiske ideer. Jeg er optaget af, hvordan ting hænger sammen og kan forstås på forskellig vis. Jeg er optaget af, hvordan forskellige ideer kan berige mere end bekrige hinanden. Mit arbejde bygger på, at fænomener ikke kan beskrives uafhængigt af os selv og vores forforstelser. Fænomener kan ikke forstås adskilt fra den kontekst, de befinder sig i, og derfor er der aldrig tale om absolutte sandheder men om foretrukken viden som grundlag for de foretrukne handlinger.  

Arbejdsliv

Gennem årene har jeg arbejdet med individer, par, grupper, netværk og organisationer. Jeg har været anvendt som supervisor og underviser indenfor det sociale, specialpædagogiske og psykiatriske område for en række kommuner, behandlingsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, ministerier og KL  

I perioden 1986-1996 var jeg ansat som klinisk psykolog ved PPR i Vejle Kommune, først på fuld tid og senere på deltid. I peridoen 1989-2003 var jeg deltidsansat som lektor i klinisk psykologi ved DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet).

Organisations- og tillidsarbejde

I perioden 2002 – 2010 var jeg medlem af Dansk Psykolog Forenings Etiknævn, som jeg også var formand for fra 2006 – 2010.
Jeg har i en årrække undervist på Dansk Psykologforenings kurser ”Lovgivning og Etik” og ”Valg af interventionsformer – børneområdet” i forbindelse med foreningens specialistuddannelser.
Desuden har jeg gennem årene været medlem af arbejdsgrupper og udvalg i Dansk Psykologforening.
Jeg er medlem af et fagligt rådgivende udvalg tilknyttet PAIDEIA, Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis.   

Oversigt over efteruddannelser, autorisation og specialistgodkendelser

“Høyre utdanning i Familieterapi” (to-årig EU godkendt diplomuddannelse) ved Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri, Oslo i samarbejde med Institute of Family Therapy, London
Dansk Psykologforenings diplom for videreuddannelse i psykoterapi og supervision af psykoterapi.
Offentlig autorisation som psykolog, Psykolognævnet, Socialministeriet
To-årig uddannelse i supervision v. D. Campbell, Tavistock, London
To-årig uddannelse i systemisk familieterapi kombineret med egenterapi i analytisk gruppe v. T. Marner, A. Dreyer, J. Hoffmeyer og M. Fenger.
To-årig uddannelse i systemisk terapi v. G. Cecchin, Milano
To-årig uddannelse i systemisk familieterapi v. Kensington Consulation Centre, London
Desuden har jeg deltaget i en lang række specifikke kurser i klinisk børnepsykologi og psykoterapi. Jeg har løbende deltaget i supervisionsgrupper i Danmark og i Skandinavien


Kontakt Jørn Nielsen

JN@psykcentrum.dk